Tænd et lys for Michael

 
Dit navn
E-Mail
Besked
Indtast nedenstående:
The CAPTCHA image
Gå til side << 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839404142434445464748495051525354555657585960616263646566676869707172737475767778798081  >>
Side 35 af 81
08.03.2012 20:33:25
Kære Michael, Endnu et år er gået! Denne gang er det 9 år siden, at vi fik den værste besked en ven kunne få! Vi fik at vide, at du aldrig ville være i blandt os længere! Vi ville aldrig kunne kramme dig, ringe til dig for at få et godt råd eller bare snakke, aldrig nogensinde mere! Vi ville ønske, at du kunne være her, så du kunne være en del af alt det, som sker i vores "voksne" liv! Du mangler MEGET!!! Vi er ikke i tvivl om, at du sidder på den sejeste og mest pimpede sky i himlen, og kigger ned på os alle, hver i sær, og gør alt hvad der er i din magt for, at det skal gå os alle godt!! Hver gang vi kigger på himlen tænker vi på dig!! ALDRIG GLEMT, ALTID SAVNET!! De varmeste tanker mod englen i himlen Otte & Birgitte
 
skrevet af: Otte & Birgitte | Email:  birgittejessen@stofanet.dk

08.03.2012 19:06:03
Kære brormand. I dag er det ni år siden du gik bort. Det føles så uvirkelig at det er over 9 år siden jeg har set dig, holdt om dig og hørt din stemme. Det gør så ondt at tænke på! At samles endnu engang med så mange mennesker der tænker på dig og mindes den dejlige person du er gør dagen mere overkommelig men det er samtidig en påmindelse om at du altid vil mangle. Der vil altid være en tom plads omkring bordet. En plads som ingen anden kan udfylde og som vil forblive tom resten af livet. Der er så mange ting jeg gerne vil dele med dig. Både glæder og sorger. Din støtte mangler hver dag. Jeg ønsker så inderligt at se dig igen. Blot for et splitsekund. For det tager kun et splitsekund at fortælle dig hvor højt jeg elsker dig og hvor meget jeg savner dig. Det vil tage mig hele livet at miste dig. Det varmer at se at de mennesker du havde omkring dig stadig kommer. Det vidner om hvor stor en indvirkning du har haft på dem der stod dig nær. Du var et lys. Og det lys brænder videre i alle de hjerter du berørte. Du bor derfor i vore hjerter. Jeg savner dig og elsker dig overalt på jorden. Hvil i fred kære Michael. BRØDRE4EVIGT!
 
skrevet af: Brødre4Evigt | Email:  Mr_andersen365@hotmail.com

08.03.2012 12:16:17
Distance may separate us, but my heart will never let you go. For I carry a part of you, with me always- It keeps me going through the day, It brings a smile to my face, and tears to my eyes. It is a part of my dreams, that I live for and cherish. That part is my wish, my only one, to see you again some day. I know that wish will one day come true, but for now I will hold you in my heart, the memory of you, and never let you go. While we are apart, I will hold you in my heart and never let you go.
 
skrevet af: mor | Email:  mie_ga@jubii.dk

08.03.2012 12:10:50
Min elskede, elskede Michael. I dag er det 9 år siden, jeg mistede dig. 9 lange år hvor du har manglet så meget. Det bliver ikke nemmere, selvom tiden går. Du er i mine tanker mange gange hver eneste dag. Minder dukker op og jeg bliver hele tiden konfronteret med sorgen og savnet. På en måde bliver det faktisk sværere som tiden går, for nogle mennesker tror helt fejlagtigt, at tiden læger alle sår. Dette sår er så dybt, at det for altid vil bløde. Jeg forstår ikke, hvordan andre kan tro, at man bare kan "glemme" og lade som ingenting. Du var så betydningsfuld for mig og også for mange andre, at du aldrig kan blive glemt. Og derfor vil sorgen og savnet for altid være følgesvende i mit liv og sådan skal det også være. Du var sådan en dejlig dreng - kærlig og omsorgsfuld, så fuld af liv og energi. Du fyldte mit liv med glæde og stolthed. Her er så tomt uden dig, lille mouse. Jeg er så taknemmelig over, at jeg har din dejlige storebror, og han er den største glæde i mit liv. Men vi savner dig jo begge så meget og ville bare ønske, at du var her hos os. Jeg har pyntet din lille have med blomster og lys, og der er så fint. Men det er jo helt forkert, at jeg skal passe din grav. Det skulle jo være omvendt. Det varmer mit hjerte, at så mange af dine venner og vores lille familie igen kommer og hjælper Martin og mig gennem denne svære dag. Det er et plaster på såret, at jeg ser, hvor elsket og savnet du er. Der er også flere, der har skrevet på din facebookprofil, og det betyder så meget for mig. Hvert ord går til hjertet, og det gør mig så stolt, at du har betydet så meget for så mange mennesker. Du var et lys i mit liv, min lille mus. Altid vil du mangle her. Altid vil jeg græde over at have mistet dig. Jeg savner dig, savner dig, savner dig. Jeg elsker dig, elsker dig, elsker dig. Du bor i mit hjerte. Kærlig hilsen mor.
 
skrevet af: mor | Email:  mie_ga@jubii.dk

01.03.2012 20:59:54
Min elskede lille søn. I dag er det 9 år siden, jeg sagde farvel til dig i Billund lufthavn. Ingen af os anede, hvad der ventede. Du var så spændt og lidt nervøs, men glædede dig til 4 mdr. i New York. Jeg syntes, at det var længe at skulle undvære dig, men glædede mig på dine vegne. Jeg husker det sidste knus, din dejlige duft, dit lille skæve smil og din smittende latter. Vi hyggede os så meget, mens vi sad i lufthavnen, og dog sad jeg med sommerfugle i maven over at skulle sige farvel til dig. Jeg kunne slet ikke forestille mig, hvordan det ville være ikke at se dig så længe, men vidste hvor meget jeg ville savne dig. Åh, min lille mus, hvor har jeg ønsket mange gange siden, at det dog kun var de 4 mdr. jeg skulle undvære dig. Den dag havde vi ikke den mindste anelse om, at det var det allersidste farvel. Det gør så ondt at tænke på, og smerten bliver jo ikke mindre, selvom der er gået et år mere. Tværtimod bliver savnet større og større. Du mangler så meget hver eneste dag, min lille søn. Jeg savner dig, savner dig, savner dig. Jeg elsker dig, elsker dig, elsker dig. Kærlig hilsen mor.
 
skrevet af: mor | Email:  mie_ga@jubii.dk

28.02.2012 14:30:35
Savner dig!!! :(
 
skrevet af: Birgitte Jessen | Email:  birgittejessen@stofanet.dk

22.02.2012 18:58:58
Min elskede Michael. 8 år og 11 mdr. siden du blev begravet. Nu kun få dage til de svære årsdage. Det er så hårdt i denne tid, lille skat. Du mangler hele tiden. Jeg savner dig så forfærdeligt meget. Jeg elsker dig så uendeligt højt. Kærlig hilsen mor.
 
skrevet af: mor | Email:  mie_ga@jubii.dk

08.02.2012 19:58:09
Min elskede lille søn. I dag er det 8 år og 11 mdr. siden, jeg mistede dig. 1 mdr til årsdag - det er ikke til at holde ud. Du går glip af så meget i livet, og vi går glip af så meget sammen med dig. Det er så uretfærdigt og ubærligt. Jeg savner dig, savner dig, savner dig. Jeg elsker dig, elsker dig, elsker dig. Kærlig hilsen mor.
 
skrevet af: mor | Email:  mie_ga@jubii.dk

01.02.2012 18:32:28
Min elskede Michael. I dag er det 8 år og 11 mdr. siden, jeg sagde farvel til dig i Billund lufthavn. Næste måned er det årsdage, og jeg ved, hvor hårdt det er. Det forandrer sig jo ikke, fordi der er gået endnu et år. Jeg er også så ked af, at jeg har mistet halssmykket, der blev lavet som minde om dig. Jeg må nok indstille mig på, at jeg ikke får det igen, for det har vist sig at være østeuropæere, så de er sikkert rejst ud af landet med det. Nu vil jeg i stedet have lavet en ring med en af dine tænder, for den kan jeg have på altid. Så risikerer jeg ikke at miste den. Åh, lille søn, bare du var her. Jeg savner dig, savner dig, savner dig. Jeg elsker dig, elsker dig, elsker dig. Kærlig hilsen mor.
 
skrevet af: mor | Email:  mie_ga@jubii.dk

28.01.2012 19:21:42
Hey G.A... vil altid savnet og aldrig blive glemt... knus fra charlotte
 
skrevet af: charlotte | Email:  charlottejessen@stofanet.dk

23.01.2012 16:07:06
Min elskede lille Michael. I dag blev jeg bare så ulykkelig. Da jeg kom hjem fra arbejde,havde her været indbrud. Det rodede overalt, men det allerværste var da, at de havde stjålet det smykke, som jeg fik lavet efter, jeg mistede dig - et vedhæng formet som et M med to af dine mælketænder i. Jeg er så ked af, at det er væk, for det har så stor betydning for mig og er helt uerstatteligt.Skidt med alt andet, bare de dog ikke havde taget det. Bare jeg dog havde haft det på i dag, for så kunne de have taget alt andet - bare ikke noget der har så meget betydning for mig som det der har forbindelse med dig. Nu kan jeg kun håbe, håbe, håbe på at det dukker op et sted. Jeg savner dig, savner dig, savner dig. Jeg elsker dig, elsker dig, elsker dig. Kærlig hilsen mor.
 
skrevet af: mor | Email:  mie_ga@jubii.dk

22.01.2012 18:58:08
Min elskede lille søn. For 8 år og 10 mdr. siden blev du begravet. Så forfærdeligt, så uretfærdigt og smertefuldt at bære sin søn til graven. Jeg lærer aldrig at acceptere det. Åh, hvor jeg dog savner dig. Jeg elsker dig så uendeligt højt. Kærlig hilsen mor.
 
skrevet af: mor | Email:  mie_ga@jubii.dk

08.01.2012 21:53:06
Min elskede Michael. I dag er det 8 år og 10 mdr. siden,jeg mistede dig. Det er så svært at forholde sig til virkeligheden. Det er så svært at være i en verden uden dig. Du mangler så ubeskriveligt meget hver eneste dag. Jeg savner dig så forfærdeligt meget. Jeg elsker dig så uendeligt højt. Kærlig hilsen mor.
 
skrevet af: mor | Email:  mie_ga@jubii.dk

01.01.2012 18:44:02
Min elskede lille søn. I dag er det 8 år og 10 mdr. siden, du tog afsted til New York og jeg så dig for sidste gang. Åh, hvor er det længe siden, jeg har set dig. Nu er jul og nytår heldigvis overstået - det har været en rigtig hård måned. Jeg håber, at du har set, hvor mange, der har sendt hilsener til dig på din facebookprofil både til jul og nytår; det glæder mig så meget, når andre tænker på dig. Jeg savner dig så forfærdeligt meget. Jeg elsker dig så uendeligt højt. Kærlig hilsen mor.
 
skrevet af: mor | Email:  mie_ga@jubii.dk

31.12.2011 13:03:30
Min elskede, elskede Michael. Endnu et år er snart gået - endnu et nyt år venter. Men een ting er sikkert - sorgen og savnet følger med, uanset hvor mange år, der går. Det er svært at tænke tilbage; det er svært at tænke frem, og nytårsaften er endnu en af de dage, hvor minderne står på spring, og tanken om et nyt år uden dig er ubærlig. Du elskede nytårsaften; planlagde og arrangerede og glædede dig. Jeg tænker tilbage på din sidste nytårsaften, hvor du var alene hjemme og holdt fest. I var vist mange flere, end jeg vidste, men jeg var vildt imponeret over, hvor fint du havde ryddet op og gjort rent efter jer. Du var altid så samvittighedsfuld og pligtopfyldende, lille skat. Jeg håber, du ser de sædvanlige raketter, som jeg sender op til dig med en lille hilsen på hver. De bliver sendt med al min kærlighed til dig, lille mouse. Vær med din elskede storebror i aften, så han får en god nytårsaften. Du vil være i mit hjerte og mine tanker, lille skat. Bare jeg dog kunne ringe til dig til midnat som altid før. Bare du var her. Jeg savner dig, savner dig, savner dig. Jeg elsker dig, elsker dig, elsker dig. Godt nytår min elskede dreng. Kærlig hilsen mor.
 
skrevet af: mor | Email:  mie_ga@jubii.dk

Top
Admin